Jeg er knust....

Min verden er ramlet fuldstændig og jeg græder som jeg ikke har grædt i mange år.

Er blevet yderligere undersøgt mht ryggen og de voldsomme vedvarende smerter.

Lægerne og fys mistænker diskusprolaps..... WHAT ?? Og da jeg ikke kan blive scannet pga lillebror i maven, skal jeg behandles som en prolapspatient hvilket betyder at jeg skal være sengeliggende resten af gravi... Hvilket også indebærer at jeg INTET må, heller ikke engang give Sofie tøj på. Sofie og far skal 100% klare sig selv indtil januar hvor lillebror ku nok også skal kommerciel verden ved pks dels for ikke at risikere noget med mig men også for at mindske tiden hvor jeg er så immobil.

Det er som at få en dødsdom, jeg kan slet ikke se mig ud af det her og er bare så ulykkelig over at skulle svigte Min familie. Det gør ondt dybt i mit hjerte.
Men der er heldigvis også den mulighed at det bare er muskulært så jeg får massage, akupunktur og behandling med elektroder samt skal til udredning på fødegangen i
Forhold til smertelindring.

Men det er bare rigtig svært at bevare modet og det gode humør lige pt.
Spørgsmålene hober sig op i mit hovet på en trist fredag aften hvor Sofie og hund sover hos farmor og farmand er i byen....